Jeg stod tidligt op for at loebe en tur. Det var med lidt toeven jeg begav mig ud i elementerne, da temperaturen var -21 grader. Det blev til en kort tur paa en halv times tid. Jeg loeb op forbi kongeslottet, og ned forbi Akershus faestningen. Da jeg kom tilbage til hotellet var der lange istapper ud af naeseborerne, som i kan se paa billedet. Hvis jeg nogensinde skulle faa den ide at blive polarforsker, saa proev at tale mig fra det.

Morgenmaden er inkluderet, og den var ganske udemaerket, med godt broed og rundstykker, aeg, poelser. Der var ogsaa sild, men dem sprang jeg over.

Jeg fik mig iklaedt det meste af mit toej (4 lag), og ifoert mig min nyindkoebte hue, saa jeg mente jeg maaske skulle vaere i stand til at holde varmen. Jeg gik ned til Nobel's fredscenter. Det er der Nobel's fredspris bliver uddelt. Det er lidt underligt at det ligger her i Oslo, da man ikke er sikker paa at den gode Alfred nogensinde har vaeret i Norge. Det var blevet en flot dag, med klar blaa himmel. Det er saa koldt at der ligger et taet lag af damp henover havvandet. Det ser ret specielt ud.

Jeg bestemte mig for at ta' ud at se Kon-Ti-Ki museumet. Det var ikke inden for gaaafstand, saa jeg hoppede paa en bus. Tor Heyerdal var en interessant mand, skal jeg love for. Som 22 aarig blev ham og hans kone sat af paa en oe i Stillehavet uden proviant. Ideen var at de skulle leve af naturen et helt aar uden kontakt med omverdenen. De havde visse problemer med de indfoedte, og maatte flytte rundt for ikke at komme i karambolage med dem. Hans stoerste bedrifter var selvfoelgelig Kon-Ti-Ki, en baad bygget af balsa, som han sejlede fra Sydamerika til en af de Polynesiske oeer. Hans maal var at bevise at det kunne lade sig goere og at folkene i Polynesien kunne komme fra Amerika, og ikke kun fra Asien, som hidtil antaget. Efter Kon-Ti-Ki byggede han en bambus baad og sejlede fra Afrika til Bermuda, igen for at bevise at folkene i Amerika kunne ha' kommet fra Europa eller Afrika. Det er jo sikkert ikke helt tilfaeldigt at der er pyramide konstruktioner i baade Afrika og Sydamerika.

Ved siden af Kon-Ti-Ki museumet, var der en sjov trekantet bygning. Det var Fram museumet, hvor skibet Fram havde til huse. Jeg var ikke klar over hvorfor Fram havde faaet sit eget museum, men det viste sig at det var den baad, som de Norske polar expeditioner benyttede sig af. Roald Amundsen brugte skibet paa sin ekspedition til Sydpolen, hvor han som den foerste naaede polen i 1912. Fritjof Nansen var en anden der benyttede skibet til hans ekspeditioner. Han var ogsaa en af dem der proevede at naa begge poler foerst, men blev overhalet af Perry til Nordpolen og Amundsen til Sydpolen. Man fik et godt indtryk af hvor meget forberedelse der skal til for at ta' paa en ekspedition til polerne. Bla. skal man ha' en mindre haer af slaedehunde, og selvfoelgelig proviant. Det maa ha' vaeret en interessant periode at foelge de forskellige kaploeb til polerne, som begge blev fundet inden for 3-4 aar af hinanden. Der skal virkelig lyst til for at udsaette sig selv for de strabadser, skal jeg love for.

Jeg tog bussen tilbage til hotellet, og tog mig en eftermiddagslur.

Her til aften har jeg sat et solidt norsk jule maaltid til livs. Det bestod af Flaeskesteg, poelser, frikadeller, og et beskedent antal kartofler. Jeg satser paa at et ekstra fedtindtag skulle kunne holde mig varm i kulden.

Jeg holder lidt oeje med vejrsituationen, men indtil videre ser det lovende ud.

Here's a panorama of from the royal castle: royal castle